Aflivning af det raske dyr:
Jeg er blevet dyrlæge for at hjælpe dyr, og ikke for at aflive dem.
Derfor har jeg på min klinik den aflivningspolitik- at jeg ikke afliver sunde og raske dyr.
Er du af den ene eller anden årsag kommet i en situation hvor du ikke længere kan beholde dit kæledyr så kan vi som regel finde en anden løsning. Jeg, og mine samarbejdspartnere, vil sørge for at dyret får en ny familie og et godt og langt liv.
Ønsker du at vi laver en omplacering af dit kæledyr, så tager vi et mindre gebyr. Det gebyr går til at holde dyret med dyrlæge, mad og andre fornødne ting i den tid det er hos os, indtil en ny familie kan findes.
Aflivning af det syge dyr:
Alting har en ende, det gælder også vores kæledyr, selvom vi alle ønsker de kunne leve for evigt, så er det bare ikke tilfældet. Her på klinikken gør jeg meget for at passe og pleje dyr, men jeg ved også hvornår det er tid til at sige farvel. Jeg ser gerne dette bliver så god en oplevelse for alle, som muligt, selvom det altid er en trist omstændighed at skulle sige farvel til en god ven, som kæledyr er for de fleste af os.
Har du spørgsmål i forhold til aflivning af dit kæledyr, så kontakt mig endelig, så vi kan få en snak om det. Det er vigtigt for mig at du/i som ejere også føler jer trygge ved at lade mig være en del af det sidste farvel med jeres kæledyr, da det er et følsomt øjeblik.
Jeg tilbyder også aflivning i jeres hjem, så det kan ske i dyrets trygge omgivelser og så minimalt stressende, som muligt for dyret. Men i er selvfølgelig også velkommen til at få foretaget aflivning her på klinikken.
Her på klinikken tilbyder jeg også at sende dit kæledyr til kremering, så du kan få en urne hjem og vi kan også tilbyde de såkaldte Askesmykker.